Lirekassens Historie

Fra Stiftvalser over Papirruller med huller til den elektronisk Lirekasse

Hos lirekasserne fortrængte hulbåndet stiftvalsen, idet man med hulbåndet lettere kunne programmere meget mere musik- på meget mindre plads. De lirekasser, der bygges i dag, er for det meste forsynet med hulbåndstyring af 20, 26 eller 31 toner.

Med udviklingen af elektroniske hukommelseskredse (chips) har elektronikken holdt sit indtog i lirekassen. En lirekasse med elektronisk styring er dog stadig et musikinstrument, der spilles med hånden og hvor melodien dannes af orgelpiber, som det altid har været. Det er kun programmeringen og gennemspilningen af melodien, der bestemmes elektronisk. Der bliver stadig drejet, som på Ignaz Bruders tid, for at betjene blæsebælgen.

Mange lirekasse-byggere forsyner i dag deres lirekasser med både hulbånd- og elektronisk mikrochipstyring. Man kan så spille med hulbåndstyring for den nostalgiske tilhører og lade piberne styre elektronisk for de mere moderne. Lirekassens klang påvirkes ikke af den elektroniske styring, men afhængig af hukommelses-chippens størrelse kan man spille et større antal musikstykker i valgfri orden.

Jeg har 2 lirekasser, den ene lirekasse er meget gammel og den anden er mere moderne, så der er noget for enhver smag.

Ignaz Bruder var en tysk orgelbygger fra Schwarzwald. Han blev født den 31. januar 1780 i Harmersbach og døde den 13. april 1845 i Waldkirch.